Alene i en celle - Gabriel

Reaper rynkede brynene og så lidt på Jack .. noget i ham føltes forkert. Gjorde ondt .. men ikke som det plejede at gøre ondt. Han så væk fra manden og gik hurtigt gennem deres lejer/base

Jack vred sig.. kunne han nå kniven i bæltet? Var det muligt at få fat i hans våben? Hvad hvis han gik efter hans ben?

Reaper gik hurtigere, bekymret. Det var længe siden han havde været bekymret. En af de første ting der var forsvundet med hans død, var frygt. Bange death knights var intet værd. Men nu .. med et fast tag i den bundne mand, var han bekymret. Hurtigt fik han dem ud!

Jack mærkede sit håb svinde som sekunderne gik. A part of him didn't want to stab Gabriel, didn't know how to do it. When he said his name like that, when he touched him like that… it was all too very much, his heart was already broken

Reaper fik mennesket ud af basen. I sikkerhed. Han rynkede brynene lidt, mens han ledte ham gennem det øde land .. det var ikke sikkert. Han skulle dræbes, der var ingen sikkerhed ved Reaper.

Jack vred sig mere desperat og prøvede på ny at få fat i kniven!

Reaper snerrede frustreret .. og brugte sin mørke magi til at holde ham fast! "Will you stop that!" udbrød han. "Just be still for a damn second"

Jack gispede chokeret da mørk magi holdt ham fast. Han rynkede brynene og så mod ham.. he just.. he just sounded like him. Like angry Gabe. "No I won't!"

Reaper kneb øjnene sammen og så vredt på ham. "I can't focus with you … struggeling" snerrede han og trak daggerten fra før.

Jack spærrede øjnene op i frygt da Gabe trak våben. Det var nu, hans sidste chance. Han sled alt hvad han kunne mod den mørke magi! (det er helt cool hvis det ikke virker!)

Reaper så vredt på mennesket. Han var langt nok væk fra lejeren nu. Det var på tide at gøre det af med manden. På tide at komme af med de upraktiske følelser en gang for alle. Han hævede kniven og lof blikket hvile på mennesket … Jack. I en hurtig bevæge plantede han kniven en håndsbrede fra Jacks ansigt og vendte ryggen til ham.

Et øjeblik stod verden stille og Jack troede hans skulle dø. Et hjerte slag... et til... han spærrede øjnene op... kniven havde ikke ramt. Idet Gabriel vendte ryggen til ham, slap han et shaky breath, først nu klar over han havde holdt vejret... did he miss?

Reaper vidste ikke, hvad der skete. Han vidste ikke hvem manden var, eller hvorfor han havde så stærk en effekt på ham. Det eneste han vidste var, at han ikke kunne slå ham ihjel. Det ville ikke være første gang han lod et menneske leve .. og manden ville ikke klare sig længe her ude … Reaper forlod tavst stedet og fjernede magien!

Jack sank ned på jorden og så med flakkende blik efter ham.. hvad var der sket.. did he... spare him? Hans hjerte slog stadig for hurtigt, hans hjerne kørte på højtryg.. he had.. he had spared him.. the undead didn't spare anyone.. but this one… "Gabe" hviskede han og prøvede at trække vejret... it was Gabe... there was still.. still some Gabe in him. He knew it.

Reaper forlod mennesket. Han måtte klare sig eller han måtte dø. Der var ikke andet at gøre. Det gjorde ondt, men Reaper var vant til smerte.

//out//

Jack kom langsomt på benene … Gabe... Gabe havde reddet ham. Der var stadig noget Gabe tilbage i manden. Han var sikker. It had to be.

//out//