A war to win - Gabriel

Jack huggede sig igennem endnu en undead imens han bevægede sig gennem masserne. Dette var krig. Med sikre, stærke slag skar han igennem en udød efter en anden, sørgede for at hans folk var sikre. Med hellig ild kæmpede han med sine fellow paladins for at rense hvad de kunne af hæren. Og alt skulle renses. De havde mistet for mange gode folk til de udøde. De bedste folk. Han mærkede et stik i hjertet som ellers plejede at vente med at komme til han ikke længere kæmpede. Han havde brug for større udfordring. Han løb hurtigt afsted mod en af de Death Knights der var i færd med at kæmpe sig gennem slagmarken. Skar sig igennem de sindsløse, det var deres generaler der skulle ned. Han svang hårdt efter manden!

Reaper svang sit magiske runeblade i søgen efter køde at kløve. han sugede til sig fra smerten og døden der omgav ham. Mens han kæmpede, var den evige sult mildnet og han følte sig mere levende, mere rigtig. Det varede sjældent ved længe. Så snart de døde var bag dem og slagene ikke længere faldt, kom sulten tilbage sammen med følelserne. Remorse. Dread. Horror. Han vidste ikke, hvornår det var begyndt, men maskrene efterlod en grim smag i hans mund. Når han lukkede øjnene så han faldne mennesker, faldne paladiner, faldne bønder. Især bønderne var slemt .. og han havde taget sig selv i at lade flere af dem leve. Men ikke nu. Nu kæmpede han og det var det eneste der betød noget. Han registrerede en ny fjende og fik sit sværd op i tide til at blokere det første hug!

"Haaaa!" Jack svang hårdt sit sværd imod Death Knighten der parerede. Det var den distraktion han havde brug for. Han gik nådesløst på krigeren, klar til at hukke ham i stykker og sørge for han ikke kunne dræbe en anden uskyldig sjæl, at han ikke ville rejse flere døde til sin hær!

Reaper smilte glædesløst bag sin maske og kastede sig helhjertet ind i kampen. Dette menneske virkede til at kunne give ham rigtig modstand. Det var altid at foretrække over soldater, der bare blev hakket ned.

… Og så var Reaper uforsigtig. Han var trådt for langt frem og fjendes sværd fandt sit mål. Det ramte hans ansigt hårdt, heldigvis var hans ansigt beskyttet, så det var masken og ikke ham der smadrede.

Jack smilede triumferende bag sin egen hjelm da han fik ødelagt den andens, han løftede sværdet for endnu et huk, men stivnede så midt i bevægelsen. Blodet blev som is i hans åre og han spærrede øjnene op imens han så på den udødes ansigt... det kunne ikke være.. nej..... ".. Gabe?" kom det fra Gabriels læber, men det kunne ikke høres gennem hjelm og kamp

Gabriels ansigt fortrak sig i en vred grimasse, da det lykkedes mennesket at fjerne hans maske. Han slog ud hurtigt ud mod ham med sit eget sværd, han ville ikke lade denne kriger besejre ham. Han ville ikke lade nogen besejre sig.

Jack blev slået hårdt omkuld, slet ikke klar på et angreb.

"Commander!" en af de andre paladinere rushede til hans side, flere efter ham, klar på at tage Gabriel ned!

Der kom flere mennesker til. Reaper var klar på at kaste sig ind i kampen, klar på at dø, hvis det skulle blive nødvendigt. Det eneste han havde at leve for, var at tjene Lich King, og det kunne han gøre i døden … Men så blev der blæst til retræte. … Og Reaper trak sig fra kampen sammen med sine brødre og søstre.

"They are retreating, we have held it for now!" blev der råbt og jublet blandt de levende!

Jack så efter dem... it couldn't be...

Reaper trak sig bittert fra kampen. han ønskede ikke at stoppe nu. Han ville fortsætte .. men en ordre var en ordre. De havde udrettet hvad de skulle for nu.

Jack kunne ikke finde ord eller deltage i de andres glæde. Han så efter hvor Gabriel havde været... det var Gabriel...

Gabriel trak sig med de andre tilbage. De skulle gøre sig klar til endnu et angreb .. men det ville ikke være endnu. Og Gabriel ville kæmpe nu. Han foretrak kampens brusen over stilhedens tvivl.


//out//

Jack blev taget med tilbage til lejren...

//out!//