Fanget en præstinde - Angela

Dybt under jorden, gennem gange og tuneler, forladte kloaker og nedstyrtede ruiner, var den bevidstløse præstinde blevet ført. En gruppe af udøde alkymister og en enkelt mager havde lagt en fælde for den magtfulde kvinde, Angela ziegler, der var kendt gennem Azeroth for hendes næsten guddommelige evner til at genoplive de døde. Fælden var klappet og det var denne kvinde, de nu førte gennem Undercity's skjulte gangsystemer.

Kvinden blev ført ned i gruppens skjulte laboratorium og videre ud i et baglokale. Her var allerede forberedt et bur hun kunne holdes i. Det var stort nok til at et menneske kunne så oprejst og udstyret både med en lille stol og en lille seng. Normalt var fangernes komfort ikkenoget de tænkte på, men de håbede at holde dette menneske i live noget ti og måske endda samarbejde med det. De to døde der bar hende, lagde hende på sengen og låste buret af.

"I will take care of her from here on" sagde mageren, den eneste levende i gruppen. "We cannot afford to lose any precious time waiting for her to wake up. Get back to your duties, they await you". De døde mænd og kvinder nikkede i enighed og trak sig fra rummet. De havde meget at gøre.  

Moira O'Deorain, blood elf, mager og warlock så ikke om de udøde gjorde hvad der var bedt om, men havde istedet sin opmærksomhed på menneskekvinden. Tænk at noget så flygtigt og skrøbeligt som et menneske, kunne beside så stor kraft. Hun rakte lidt fraværende ud og kløede det store, lilla bæst af en hund, der stod ved hendes side. En darkhound. Dæmoniske hunde med appetit for død. Moira havde to af dem, der sjældent veg fra deres herskerindes side. Nu var såvel deres som Moiras opmærksomhed rettet mod præstinden, men af vidt forskellige årsager.

Angela missede langsomt med øjnene ... hvad var der sket..? Hun huskede... stemmer. Kamp. Nogen der havde... hun satte sig op med et ryk og så sig forvirret rundt i halvmørket. Der lugtede af død og hun mærkede kvalmen banke på. Hendes øjne faldt så på den smukke skabning foran sig, der ikke passede på resten af omgivelserne. Stod som et farvestrålende kontrast til det mugne kælderum. En Blood elf. Hun rykkede hurtigt tilbage i buret og kastede et beskyttende skjold omkring sig, imens hendes blik gled til de to helvedshunde ved elverens side. By the light. She wasn't leaving this place alive.

Moira så menneskekvinden an. Hm, hurtig til at kaste magi. Moira smilte svagt, det var da noget at ikke alle fra den barbariske race trak til fysiske våben med det samme. Ikke at magien ville hjælpe hende meget mere end et sværd havde.

"Bal'a dash priestess Angela. It is so nice that you could join us down here." sagde hun og kom til at smile lidt, mens hun så den skræmte kvinde an. "You need not fear fo your life, we do not plan on taking it .. at least not yet"

At least not yet. Jo, Angela var bestemt skræmt. Hun lod blikket glide rundt i lokalet, væk fra de smukke øjne og den magiske, eksotiske stemme. Hvad ville de med hende først? Hun så tilbage på Moira og trak sig så langt væk i buret som det tillod...

Moira lod blikket glide over mennesket. Hun var da ganske pæn, hvis hende Jeanna havde lignet denne præstinde havde deres prins måske ikke fået så stor en hjerneblødning, som Moira først havde troet. Mennesker var ellers sjældent specielt meget at se på.

"Ingen greeting? How rude" sagde hun og nussede den røde hund lidt

"What do you plan to do with me?" forlangte Angela med en stemme der lød mere selvsikker end hun følte sig. Hun vidste ikke præcis hvad de ville gøre, men intet godt var hun sikker på.

Moira så interesseret Angela an. "Hvad jeg vil gøre med dig?" spurgte hun og gik lidt rundt om buret, mens hun holdt øjnene på præstinden. De to store hunde gik med hende. "Vi skal bruge dig ... eller rettere, vi skal bruge din magi og dit blod"

".. mit blod" mumlede Angela og trak sig bestemt væk, hele tiden i den anden ene af buret end Moira. "I will not assist you." sagde hun med smalle øjne.

Moira så lidt skeptisk på kvinden. "I'm sure we will be able to work something out" sagde hun. "If not willing cooporation, then .. something else". Hun fulgte hendes bevægelser med øjnene og fortsatte rundt

"You will kill me before I help you" sagde hun med smalle øjne... en skæbne hun allerede vidste hun ville møde. Hun trak sig fortsat væk fra den smukke, magiske kvinde... hvis øjne glødede af dæmon magi.

Moira hævede et øjenbryn. "Oh no .. we won't kill you" forskrede hende. "But we will get your help, willing or not"

Angela læber blev til en tynd streg. Hun holdt sig opmærksomt på afstand... they would not. She was strong. She would endure the torture if she had to.

Moira så hende interesseret an. "A little less talkative now, aren't you?" spurgte hun. "Hm .. or perhaps you are in awe, that would not be strange"

".. awe?" spurgte hun skeptisk og fnøs af kvinden.

Moira nikkede med et svagt smil. "Of my powerful presence" forklarede hun hende. "As a human. you can not be acustomed to so much magic close to you"

Angela hævede et øjenbryn af kvinden og fnøs lidt "I assure you that is not the case." sagde hun

Moira kom til at smile lidt. "Is it not? Hm ... " hun så hende an. "Perhaps it is not the magic, but the shape and color of it that has you silenced"

"Demon magic" sagde hun og så på hende med smalle øjne "is not something to awe about."

Moira smilte tilfredst. "It is more powerful than any other kid .. and much more tricky to master. It is certaily something to be awed by"

Angela så vredt på hende "it is curroption and evil" svarede hun

"It is power" rettede hun. "Power such that few mortals shall ever know it." fortsatte hun og kom til at smile. "It is magic and it is beautiful"

Angela fnøs "it magic for the desperate, the greedy and the weak." sagde hun køligt.

Moira kom til at grine lidt og rystede på hovedet. "An early grave is all that awaits the greedy, desperate or weak who try to call upon demonic magic. It's a force that punishes stupidity"

"It punish everyone" sagde hun med smalle øjne "and you are a fool to think that you will not get punished in the end."

Moira så lidt fornøjet på hhende. "Should it claim me too, it has already given far more than it will take" sagde hun og trak på skuldrene. "Such is life, one day you will have to part with it"