Gemme sig - Angela

Mange år med semi-ulovlig magi og et løst forhold til love og regler havde gjort det let for Moira at lede hende og Angela uset ud af ruinerne. Det gjorde også at hun kendte et godt sted at holde lav profil. Et område hun tit selv havde brugt til at øve magi og få lidt ro fra andre levende væsner.

Moira havde først ledt dem hen til floden Elrendar, som de havde fulgt noget tid. Træerne gav dem ly for de nærliggende bygninger og vandets klukken og brusen maskerede hvilke lyde de nu måtte lave. De havde fulgt floden til vandfaldet. Vandfaldet, der så for stejlt ud til nemt at kunne forseres. Da Moira var yngre, havde hun ofte klatret vejen op og var blevet både våd og beskidt. Heldigvis var det ikke nødvendigt nu, for hun havde en priestess. Angela var blevet informeret om, at hvis hun ønskede at komme væk i live skulle hun få dem op .. og hun havde leveret.

Oppe over vandfaldet, var der et langt stykke skov, hvor der sjældent kom andre end de mest dedikerede jægere. Her havde man verden for sig selv, eller i hvert fald et lille hjørne af den.

"We'll lay low here for a while and rhen continue our travel southward"

Angela havde fulgt bekymret med Moira.. bekymring var begyndt at blive til interesse imens de listede sig igennem skoven. Hun så sig omkring "this place is very beautiful" sagde hun og smilede lidt... rart at være udenfor, væk fra de rådne kloaker, med sol og himmel over sig.

Moira så sig om og nikkede lidt. "Yes, it is rather pretty" sagde hun enigt. "Nothing like Silvermoon in it's prime, but stil better than most other woods" hun smilte svagt. "There's magic in the air"

Angela smilede lidt ".. yes it sure seems like it" sagde hun og lod blikket glide over den lyserøde himmel... hun lukkede øjnene et øjeblik og nød bare frisk luft og ikke kloak

Moira nikkede og kastede et blik mod Angela. "Yes .. I think it is the centuries of proximity to the sunwell .. and us, of course"

"Yes... must be" hun åbnede øjnene lidt og så sig omkring... "it really is a nice place"

Moira nikkede enigt og smilte svagt. "Yes" sagde hun. "I am fond of it too .. it s a more subtley proof of the triumph of magic"

Angela så mod hende med lidt skeptiske øjne ".. do you only care for magic?" spurgte hun

"Magic and knowledge" sagde hun. "Hm .. but I think that tjose two are closely connected"

"Do you care for knowlegde there is not about magic?" spurgte hun og så hende an

Moira overvejede det lidt. "Yes, I think I care for most knowledge ... of course one has to take each thing at a time"

Angela nikkede og lod blikket hvile på hende tænksomt

Moira sukkede svagt. "There is so much to learn and so little time to do it"

Angela kom til at smile "you really should not be the one complaining about time" sagde hun, men ikke vredt, mere fornøjet

Moira kom til at smile lidt. "No .. perhaps not, but even we cannot live foever. There will always be a day where we are no more"

"..." Angela rynkede brynene lidt... hun rakte ud og gav hendes arm et lille klem.

Moira blinkede overraskede og så lidt forvirret på hende. "... are you comforting me? There is no need, that is how it is for all"

".. it can still be upsetting" sagde hun tøvende og fjernede ikke sin arm

Moira rødmede svagt, det var mange hundrede år siden nogen havde forsøgt at trøse hende. "I am not upset, just stating the facts of life"

"... hm" Angela så hende an "... those facts do not upset you?" spurgte hun.. og nussede svagt hendes arm med tommgelfingeren

Moira rødmede lidt mere og smilte svagt af hende. "I've had many years to get used to dem, Angela"

"So have I" sagde hun og så hende an "it still upsets me"

Moira nussede Angelas arm lidt, samme gestus som Angela havde gjort for hende. "Hm .. Yes, but you have had less years"

Angela kom til at smile lidt "that is true" sagde hun og så hende an "how many years before you accepted it without being upset?"

Moira overvejede det lidt. "Hm .. I've never been easily upset"