Ding dong, the lich king is gone! - Tracer

Amélie slog øjnene op. He was gone. From her mind. Completely. She remembered. Som om en toge havde løftet sig fra hendes sind... hun huskede sin familie, sine venner, elverskoven og sin død. Hun huskede hvad hun havde gjort som levende død og hun huskede hvad hun havde kæmpet for at stoppe. Med et brat ryk rejste hun sig op "Noir" sagde hun med klar stemme, edderkoppen der havde fundet hende.

Noir havde gemt sig i et træ og halvdøset, mns den vågede over Amélie. Sikrede sig intet angreb og at hun ikke forsvandt. Den vågnede brat op, da den navn blev kaldt og var hurtigt ved Amélies side.

Lena rynkede brynene og vågnede lidt op .. hvad skete der?

Amélie strøg edderkoppen hen af ryggen "how long have you gone without me?" spurgte hun for sig selv og rynkede brynene "loyal as ever.... I do not deserve you" hun nussede den blidt og gik hen og tog sit sværd.

Noira lavede en tilfreds klik-lyd og fulgte med hende. She did not, but that was alright, Noir could be forgiving at times.

Lena rynkede brynene lidt og satte sig søvnigt og forvirret op .. der var stemmer?

Amélie tog sit sværd og spandt det på ryggen. Hun kastede et blik imod Lena der var ved at komme til sig selv. "I must leave you now human."

Lena blinkede overraskede og kom hurtigt op og stå. "Nej, vent .. hvad?!"

Noir klikkede lidt mere og så på ikke-mad og så på Amélie

"The Lich King is weakened." sagde hun og rynkede brynene "now is the time to strike. I will find where he is, and I will end his pathetic life myself."

Lena blinkede og så forvirret på hende. "Oh .. uhm .. wait .. what, luv?"

"The Lich King." gentog hun og så hende an "he is weak now. I am sure of it" hun rynkede brynene "I will kill him while the chance is there."

Lena rynkede brynene lidt forvirret. "Oh .. uhm .. altså, vent .. hvad er der sket?"

"I am not sure. But his control is gone." sagde hun

Lena blinkede og så overraskede. "Hans kontrol er væk? Helt væk?" o.o

"Yes." sagde hun bestemt "my memory has been released from his hold."

Lena så på hende med store øjne .. det lød .. det lød godt .. "Det er godt, er det ikke?"

Amélie så lidt på hende "..... yes. I suppose it is"

Lena nikkede og smilte stort til hende. "It is!"

".. yes." hun nikkede kort.

Lena var hurtigt over ved ende og omfavnede hende. "Så Kan du også huske igen?"

Amélie så lidt overrasket på pigen.... og nikkede langsomt ".. yes"

Lena slap hende og smilte varmt op til hende. "Det må være rart"

".... yes" hun rynkede brynene lidt og så hende an

Lena rødmede lidt og smilte til hende. "I'm glad, luv"

".. good" hun rynkede brynene "... good luck on your travel."

Lena blinkede overraskede og rynkede brynene forvirret. ".. Hvad mener du, luv?"

"you were going to join the human army, no?" spurgte hun