Escape to Silvermoon! - Moira

Angela havde ventet på sit snit. Hun havde holdt øje med the forsaken… og fået sig en ide om hvem af dem der var stærke til magi… og hvem der ikke var. Hvem der havde adgang til hendes bur… og hvem der ikke havde… og så havde hun planlagt. I stilhed. Mens hun fortsat havde snakket med Ludwig om gamle dage og kommet med ideer, og svaret på Moiras spørgsmål og diskuteret… havde hun planlagt. En dag da alle arbejdede og en undead kom ind i lokalet for at hente noget, slog Angela til. Hun havde overtaget undeadens sind... og fået dem til at låse hende ud. Så havde hun fået dem til at tage sin kappe af og lægge den på bordet… båret Angela ud af buret og selv trådt der ind… nøglen havde de også lagt… og buret blev lukket.

Da Angela var ude og undead inde, slap hun kontrollen og kastede silence!... hun smuttede så hurtigt hun kunne ned af en af de mørke sidegange, imens hun fik kappen om sig. Dette var hendes eneste chance. Hvor længe ville der går før undeaden fik råbt op og trak de andres opmærksomhed? Hun vidste ikke hvor lyt der var, om de ville kunne høre det før at de skulle ind i rummet… måske de kunne.

Angela løb ned af forskellige gange uden at se sig tilbage. Hvor hurtigt de ville finde hende, vidste hun ikke… der kunne være vagter rundt omkring i byen, hun kendte ikke stedet… det var rent held at hun tilsidst mærkede kølig, klar luft… vind… outside…… hun kom ud af en skjult passage der ledte til den mørke skov… succes.

Men hun var ikke sikker endnu… det vidste hun… bestemt tvang hun sig selv til at gå gennem ruinerne i Lorderan… som ikke virkede bevogtet. Heldigt. Skoven var kendt for at være bevogtet af vagter, dæmonhunde og Scarlett crusaders… ingen af dem hun havde lyst til at møde.

Hun stoppede overrasket op da hun mærkede kraftig magi… hvad var det? Lydløst listede hun hen til kilden… og der i mellem ruiner var en smuk, rød krystalkugle… der lyste. ”Teleportation” mumlede hun åndeløst og gik hen til den… hun tog en dyb indånding og rørte den.

…

Hun var i Silvermoon. Vagter overalt. Hun tvang sig selv til at trække været roligt… trak kappen godt op om ørene og gik så, så naturligt hun kunne gennem byen. Utroligt nok virkede det ikke til at nogen af vagterne lagde specielt mærke til hende… og snart var hun kommet ned af mørke sidegader med mindre folk… og så da ingen kiggede, klemt sig forbi en åbning og ind i den ødelagte del af byen… where no one ventured!

Hætte!:

Moira havde lavet en fejl. Det var en uvant følelse, ikke noget der skete tit. Men selv for O'Deorain var det åbenbart noget der skete. Fejlen var simpel, hun havde undervurderet menneskekvinden. Det var så let at tlsidesætte mennesker som ubetydelige med deres korte liv og klodsede stenbygninger. Det var en fejl, der kunne risikere at koste Moira dyrt.

Hun havde taget sine hunde ud for at give dem lidt motion, det var ikke sundt for dem ikke at bevæge sig .. og imens var en af de mindre erfarne folk gået ned for at se til Angela. To fejl på en gang. Da Moira vendte tilbage med hundene, var kvinde væk. På hendes plads, var Olga.

Der havde været meget frustration og disktion. Hvad var der sket? Hvem bag skylden? Til sidst havde Moira afbrudt, de havde ikke tid. Irriteret over de andres mundhuggen, havde hun fremmanet en dæmon til hjælp. Hvis man ville have noget gjort ordentligt, måtte man selv påkalde sig folk til det. Dæmonen var en af Moiras specialiteter, en stor, hundelignende skabning der havde overnaturlige sanser og levede af magi. Den perfekte sporhund.

Moira var fulgt efter dæmonen gennem gange og tunneler, ud i borgens ruiner .. og til Silvermoon ... Moira fik en ubehagelig følelse af at det ville være for sent, nt hun fandt kvinden. Hun kunne vel ikke regne med at komme uset gennem byen? Mooira satte farten op!

Men Angela var kommet uset gennem byen! Go Angela!... hun bevægede sig forsigtigt igennem det ødelagte by med rynkede bryn… so much ruined… hun havde hørt om byens fald, the lich king… hendes tanker gik til de stakkels elvere… hvor mange mon var faldet? Hun havde hørt… uhyggeligt mange. It pained her.

Hun kom ud fra sammenstyrtede bygninger og hen af en lille vej da… der… hun stivnede. Ved første øjekast havde hun troet det var en elver. Tøjet, ørene… men… da hendes blik faldt på væsnets ansigt… hule kinder, sygelig hud… lysende, blå øjne… it didn’t look like an elf.

Væsnet gik og ledte efter noget imellem buske… og så.. pludselig vendte den skarpt blikket mod Angela.

ras bange anelser voksede jo længere ind i byen hun kom ... Angela var kommet langt, kunne hun måske være kommet igennem? ... Men så drejede sporet ind af en sidegade, en gade der kun ledte mod .... Åh nej. Moira satte i løb mens hun mærkede en ulogisk stærk bekymring for kvinden

"Mein gott" mumlede Angela forfærdet da væsnets gennemborene øjne var på hende. Den sprang mod hende med et rædselsvækkende råb!

Angela gispede og kastede hurtigt et beskyttende skjold af lys omkring sig!

Moira hørte råbet og var ikke længere i tvivl. Angela var i problemer, alvorlige problemer. "Tear it down" beordrede hun dæmonen, der i et par hurtige spring var gennem ruinerne, forbi Angela og havde tænderne i elveren!

Angela gispede chokeret da dæmonen gik på elveren! Elveren skreg i smerte og... døde nok?

"No, don't!" udbrød hun forfærdet af dæmonen der dræbte væsnet!

Moira kom frem ved hendes side og trak vejret lettere forpustet. "It is a mercy to end his suffering" sagde hun og rynkede brynene lidt. ".. He would not have wished to go on like this"

Angela så forvirret og lidt forskrækket på Moira... hun blev ramt af en ubehagelige følelse "do you know him?"

Moira kastede et kort blik mod Angela, lettet over at kvinden var uskadt, så rystede hun på hovedet. "No .. not personally" sagde hun og rynkede brynene lidt. "Or at least, I don't think so"

".. how can you be unsure?" mumlede Angela og mærkede en trykken i brystet

Moira så på den døde mand, nu skamferet af dæmonen også. "De er svære at genkende efter afhængigheden har taget dem, deres træk er ikke det samme .. og det der plejede at gøre dem levende og animerede at se på" hun trak på skuldrene. "Det bliver svært at genkende bekendte"

Angelas hals snørrede sig sammen... hun lavede en ikke helt sammenhængene lyd og så mod manden..... hun gik forsigtigt over til hans lig...

Moira rynkede brynene og så lidt bekymret på Angela. Hun gik med hende og lagde en hånd på hendes skulder. "There is nothing more you can do for him"

Angela sank en klump og knælede ved hans lig ".. he used to be an elf, didn't he?" mumlede hun

Moira så hede an og rynkede brynene lidt. "... Yes, he did" sagde hun og sukkede svagt

".. lack of magic did this to him?" Spurgte hun med en klump i halsen ".. And there are more like him?"

Moira så den døde an. "Lack of magic or lack of control .. and yes. Many like him wander this part of the city"

"... there must be something there can be done.." mumlede hun

Moira rystede på hovedet og rynkede brynene. "Not that we know of .. their mind is gone"

"There must be something.." gentog hun

Moira rynkede brynene."perhaps there will be one Day"

Angela så trist på manden..

Moira rynkede brynene. "Let us get somewhere safer"

Angela rejste sig modvilligt ".. how does this happen?"