Fangen vil ikke tale - Zarya

Det var tre dage siden at de havde mistet skriftrullen og fanget pigebarnet de var sikre på havde taget den. Menneskespionen der nu hang i armene og ikke havde tørstet nok, hvis hun stadig havde modet til at smile provokerende efter hvert slag. Hvilket hun havde gjort. Gnok havde måtte forlade kvinden, ellers ville han komme til a slå hende ihjel. Og de skulle bruge hende i live.

”Kaptajn” gryntede Gnok til Zarya og gjorde honnør ”fangen nægter at tale. Vi har prøvet både at sulte og tørste hende. If I keep up the beating I think her puny body will break” han fnøs og så frustreret nok “but not her will.”




Sombra hang lænket i armene og meget øm i kroppen. Orkerne virkede heldigvis ikke som typerne der var glade for at skære i ting – medmindre det skulle være midt over. Der var ikke blevet skåret fingre eller prikket øjne ud eller andet hyggeligt man kunne have frygtet… men hun havde fået nogle slag som Sombra var helt sikker på ville gøre hun ikke kunne ligge ordentligt i nogle uger – og det hvis hun slap levende her fra. Hendes hals var tør og hendes mave havde brugt natten på at rumle... for nu virkede den dog til at have accepteret at mad ikke ville komme. Which was nice!

Kaptajn Aleksandra Zaryanova gryntede frustreret og krydsede armene. "Hrm. And still she does not speak? Her mind is made fro strong stuff" konstaterede hun. Det var ellers ikke det hun ville have forventet af en spion og en tyv, det var kujoners arbejde. "Hrmf, but it will not be strong enough" fortsatte hun. Det var ikke den opgave Zarya ikke fik løst, om det så skulle tage hende årtier. "I will get her to speak." sagde hun med selvsikkerhed, før hun nikkede kort til Grok. "You have done well, go to other duties". Grok var en god kriger, en af de mænd Zarya vidste man kunne stole på.

Efter at have sendt sin mand væk, gik hun ind for at tage sit første rigtige kig på fangen. Et menneske, uden tvivl en spion sendt af alliancen. Pfft. Zarya spyttede på gulvet. Det var ikke en værdig måde at kæmpe en krig på.

Sombra åbnede øjnene lidt og så mod endnu en ork der kom ind. En kvinde denne gang... med pink hår. Huh. Så ikke en af dem der havde været der før. Hun sendte hende et svagt, men drillende smil "do I get a new playmate? Hope I didn't bore poor Gnok.."

Zarya brummede af mennesket og knep øjnene sammen. "Quite human" sagde hun bestemt. "You will speak when spoken to, not otherwise" fortsatte hun og lod blikket glide over kvinden. Hun så medtaget ud, Grok havde gjort sit arbejde .. men det virkede ikke til at have kuet hende synderligt. Zarya måtte erkende at det var .. hrm .. imponerende. Det lille menneske havde spirit. Zarya måtte også konstatere, at for et menneske at være, var hun ganske køn. Hun var .. lille. Noget man sjældent så ved orker. Skrøbelig at se på .. og hendes hud havde en varm, brun glød, der klædte hende godt. hm.

"And here I thought you wanted me to talk?" hun grinede lidt og prøvede ikke at synke. Hendes hals var øm og brokkede sig over hendes latter. Sombra ignorerede det og smilede drillende til orken. She needed to keep sane here.

Zarya så vedt på kvinden og kneb øjnene sammen. "I want to know where the scroll is. I do not care for your chit chat" sagde hun og tog et skridt mod hende. "You will answet my questions"

"I don't know what scroll you're talking about" sagde hun uskyldigt "I'm just a poor woman who was at the wrong place at the wrong time"

Zarya fnøs af hende. "Hrmf. Lying will not help you" sagde hun vredt. "Though I should not have expected truth from the mouth of a human spy."

Sombra kom til at smile lidt "ah now you don't mean that.." sagde hun og prøvede at poute "I am as honest as they come"

Zarya fnøs igen. "I know your type" sagde hun og spyttede på jorden. "Liars and thieves. Spies. " hun rystede på hovedet og så vredt på hende. "You do not know honesty"

"Now that isn't fair" sagde hun "if I didn't know what it was, how could I avoid it so skillfully?"

Zarya brummede utilfredst af kvinden. "You play games with words" sagde hun utilfredst. "That is the way of coward. Where is scroll" e.e

Sombra lavede en beklagende lyd "think I've forgotten, sorry about that"

Zarya kneb øjnene sammen og tog et truende skridt mod hende. "Forgotten? Net. You have not. You will tell me or you will not drink"

"Jokes on you, I'm already not drinking" sagde Sombra med et grin... her throat was less amused.

Zarya fnøs af hende. Hun kneb øjnene sammen og fandt en flaske vand frem. "You do not want water?" spurgte hun utilfredst

Sombras blik faldt hurtigt på flasken. Hendes hals længtes efter vandet og en synkebevægelse afslørede muligvis hendes længsel. Hun prøvede at smile, tried not to look like she was losing it a little bit "if you offer I won't say no"

Zarya så hende an. Kvinden var tørstig. Hrm, så var hun ikke helt upåvirket. Godt. hun tg et skridt md hende. "I am not unreasonable" sagde hun bestemt. "Cooporate and you shall have drink and food"

Sombra prøvede ikke at se på vandflasken, men... how much longer would she hold like this? Hun lod blikket glide over orken ".. alright, maybe we can work something out.."

Zarya brummede tilfredst og nikkede. "Da. That is better" sagde hun og gik helt hen til hende med flasken. "I listen"

"... awfully hard to talk with my throat like this.." sagde hun uskyldigt..

Zarya fnøs af hende. "I am not stupid" sagde hun utilfredst. "I do not trust you. You will give me something of use"

".. well I can't know if I just tell you were it is and then you let me thirst.." sagde hun

Zarya brummede og fnøs. "I am woman of honor" sagde hun og kneb øjnene sammen. "You have already shown you are not"

"Sorry, don't really trust you either" sagde hun med et grin "and it seems like I have more to loss.. if I don't deliver, you can just thirst me again. Once I tell you were it is, I'm dead."